Af Kinna Winther, køkkenchef hos Fazer Food Services

FAZER-PEDIA

I august står boghveden smukt med fine hvide blomster. Boghveden er ikke en kornsort, som sidste del af navnet ellers antyder. Når planten går i frø, ligner de trekantede frø til forveksling bøgens frø, bog. Det er her, den første del af kernens navn kommer fra. Boghvede trives bedst i højmoser og sandet jord og skal ikke gødes.

Oprindeligt blev boghveden dyrket i Central- og Østasien, men i 1300-tallet kom den til Danmark og var især udbredt i Sønderjylland og på Fyn, hvor boghvedegrød var et hit. I 1800-tallet blev den dog udkonkurreret af kartoflen, som skulle vise sig at være mere robust i dyrkningsfasen end boghvedeplanten. I dag dyrkes den igen i Danmark, og den er med rette blevet en populær ingrediens, særligt i vegetariske og veganske retter.

INSPIRATION

Jeg bruger den gerne i en frisk sommersalat til grillmaden. Rister du kernerne på en tør pande, inden du koger dem, får de en dejlig nøddeagtig smag. Hvis du rister dem uden at koge dem, er de super gode som et sprødt og nøddeagtigt element til salater, oste og desserter. Også i bagværk er de små skønne boghvedekerner en fortrinlig ingrediens.