Ingredienser

Til 4 personer. 

Koteletter med skaft:
4 stk. koteletter med skaft à 250 g.
1½ stk. Ceylon-kanelstang, brækket i mindre stykker
1½ tsk. ”Penja” fra Mill & Mortar
3 tsk. hele spidskommenfrø
3 tsk. hele fennikelfrø
3 tsk. hele korianderfrø
½-1 tsk. chiliflager
olie til stegning

Salat:
½ stk. hvidkål
1 håndfuld soltørrede abrikoser
1 håndfuld mandler
1 bdt. frisk koriander (kan erstattes med bredbladet persille)

Karrydressing:
1 dl yoghurt naturel
½ stk. citron, saften heraf
1 spsk. karry
1 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

 

Kødet:
Alle krydderierne til kødet stødes i en morter eller køres på en mølle, hvorefter koteletterne gnides godt med blandingen. Læg kødet til side og lad det trække, til det skal steges.

Salat:
Start med at røre alle ingredienser til dressingen sammen. Snit hvidkålen i fine strimler og skær abrikoserne i tern. Rist mandlerne på en tør, varm pande til de dufter og hak dem herefter groft. Hak de friske koriander (el. persille) groft. Mix alle dele til salaten sammen og rør dressingen i – klar til servering.

Til sidst steges kødet på en pande i lidt olie ved middel varme, så krydderierne ikke branker. Husk at stege koteletterne igennem og min. til en kernetemperatur på 68-70°C. Servér koteletterne sammen med salaten og evt. kogte jasminris.

Velbekomme!